Hvad har vi fundet ud af?

Feltet er nyt, og det meste af det, der bliver skrevet om det, er formodninger. Det er ikke en anklage — der er ikke så meget andet at gøre endnu. Men det er værd at holde styr på, hvad der faktisk kan måles, og hvad der bliver gættet, for de to ting bliver solgt til samme pris.

Det her kan måles. Om en model nævner jer, når den får et bestemt spørgsmål. Hvor tit den gør det, hen over mange kørsler. Hvilke kilder svaret bygger på, når modellen viser dem. Hvad der står på jeres side, og hvor meget af det en agent kan læse uden at køre JavaScript. Og om der findes en vej fra forsiden til en kontaktformular, som en maskine kan gennemføre uden at kunne se.

Det her kan ikke måles. Hvorfor modellen valgte det navn, den valgte. Hvor I ligger på en liste — der er ingen liste. Om en ændring hos jer var årsagen til en ændring i svarene, medmindre der blev målt en sammenligningsgruppe samtidig. Og hvad der sker næste gang modellen bliver opdateret.

Forskellen mellem de to lister er forskellen på en måling og en fornemmelse. En fornemmelse kan sagtens være rigtig. Den kan bare ikke efterprøves, og den bør derfor ikke koste det samme.

Teksterne her er skrevet, så en skeptiker kan finde hullerne. Det er nemmere at love end at holde, så her står reglerne, man kan holde os op på.

Et tal kommer aldrig alene. Står der et tal, står spørgsmålene og kørselsdatoerne der også, så I kan gentage målingen og få en anden kilde end os. Kan vi ikke reproducere et tal, skriver vi det ikke.

Argument og bevis holdes adskilt. Et ræsonnement, vi ikke har data på, bliver præsenteret som et ræsonnement. Det står eksplicit i teksten, hvilken af delene der er hvad, også når det er ubelejligt for pointen.

Ingen kunde optræder uden at have sagt ja. Der er ingen logoer, citater, tal eller navne på sitet, som ikke stammer fra en rigtig kunde, der har givet lov. Er der ingen, står der ingenting — vi skriver ikke “cases på vej”, og vi låner ikke andres resultater.

Vi skriver også, hvad vi tager fejl om. Når en måling eller en påstand her viser sig at være forkert, bliver den rettet i teksten med en note om, hvad der stod før. En artikel, der stille bliver rigtigere med tiden, er ikke til at stole på.

Næsten alt, der er skrevet om AI-synlighed, er skrevet på engelsk om engelsksprogede svar. Det er ikke det samme materiale. En sprogmodel har læst langt mindre dansk end engelsk, og det danske, den har læst, er fordelt anderledes: færre uafhængige anmeldelsessider, flere offentlige registre, og en håndfuld store medier, der fylder uforholdsmæssigt meget.

Det betyder, at råd, der virker i et engelsksproget marked, ikke uden videre kan oversættes. Hvor meget de afviger, har vi ikke tal på endnu — vi er ved at samle dem, og de kommer her, når de kan gentages af andre end os. Indtil da er det en grund til at være varsom med importerede anbefalinger, ikke et bevis for at de er forkerte.

Teksterne er derfor skrevet på dansk fra begyndelsen og ikke oversat. Det er den samme grund til, at målingerne stiller spørgsmålene på dansk: et spørgsmål oversat fra engelsk måler et andet spørgsmål end det, jeres kunder faktisk stiller.